Dette badeværelse er udført med helt specifikke og detaljerede ønsker fra bygherre, hvilket også giver sig til kende med det gennemførte æstetiske udtryk. Rummet har været igennem en komplet renovering og ombygning med nystøbning af gulv, flytning af vægge og nye installationer. Fliserne er særligt udvalgt af bygherre. De er håndlavet og af italiensk lavasten med glasur. De er lagt i et gennemgående sildebensmønster, både på væg og gulv. Fliserne er leveret af bygherre.