Modernisering af Østerport Stationsbygning

IMG_4595

I forbindelse med udgravning til bitrappe til den nye Metro Cityring fra Østerport Station, opstod der en betydelig stor sætningsskade i vestgavlen på den gamle fredede stationsbygning. Dette skulle udbedres, og samtidig blev det besluttet at modernisere og istandsætte bygningen, hvor vi har udført murerarbejdet i fagentreprise.

Udover at bygningen skulle istandsættes med ønske om delvis at tilbageføre de oprindelig kon-struktioner fra 1896-97, var udbudsbeskrivelsen også, at bygningen skulle opfylde de europæiske tilgængelighedskrav.

Sætningsskaden var for stor til at gavlen kunne repareres. Hele bindingsværksgavlen blev derfor nedtaget og lagt i depot. Nyt fundament, blandt andet understøttet på dybt borede pæle, blev etableret. Gavlen er genopført som oprindeligt. Nødvendige nye sten blev speciallavet af kulbrændte sten, efter stationsbygningens oprindelige stens mål og farve.

Alle tavl er gennemgået og opdelt i kategorierne A-G efter skadesgrad og reparationsomfang. Hvor det var nødvendigt, blev enkelte mursten udskiftet med genbrugssten fra vestgavlen. Fugerepara-tioner er udført med tilbagetrukne fuger, som giver det ønskede varierede udtryk.

Ved indgangspartierne har vi pudset lofterne i kalk, som er sprøjtet på rørvæv efter vores rådgivning og anbefaling.

Entreprisesum
7.900.000,- kr. ekskl. moms
Bygherre
DSB
Entrepriseform
Fagentreprise med egenproduktion i murerarbejde
Rådgiver/hovedentrepenør
Aarsleff Rail A/S Øst
Byggeperiode
Oktober 2017 – september 2019
Mængde
1000 m² puds på strå, 750 reparationer af tavl
IMG_4596
IMG_4599
IMG_4600